Af journalist Dorte Kvist, Periskop. 
De 90 medarbejdere fra Arbejdsmarkedsstyrelsen i Arbejdsministeriet mødte ganske anderledes forhold, da de startede på deres nye arbejdsplads i Undervisningsministeriet. Det var i 2001, der var kommet ny regering, og AMU-afdelingen, som de hørte til, skulle flyttes.

Væk var kontorlandskaberne. Nu skulle de igen arbejde i enkeltmandskontorer, som dem de lige havde fået brudt ned på den gamle arbejdsplads. I stedet for de lækre fladskærme, de havde haft i Arbejdsmarkedsstyrelsen, måtte de her affinde sig med gamle computere, og postsystemet og det teknisk set-up skulle læres fra bunden.

Og så var der fornemmelsen af at skulle indrette sig på andres måder at gøre tingene på.

”Man føler det jo som om, man trænger ind i nogle andres fest. I starten er der sådan en vi/de-følelse, og man skal hele tiden tage bestik af, hvordan ”de” gør her. Hvordan spiser man her, for eksempel? Alt er nyt”, siger uddannelsesdirektør i Uddannelsesstyrelsen Villy Hovard Pedersen, som dengang fungerede som vicedirektør i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Store kulturforskelle
Ifølge ham var kulturforskellene på de to arbejdspladser påfaldende store.

”Alle organisationer udvikler jo kulturelt bærende elementer, og det havde vore arbejdspladser også gjort. Vi kom med vores pragmatiske ad hoc-måde at løse tingene på over til en stor arbejdsplads med 500 ansatte, hvor det har været nødvendigt at tilrettelægge og formalisere mere”, siger Villy Hovard Pedersen.

Dertil kom, at varslede fyringer også kom til at ramme de nytilkomne.

”Vi måtte altså også ”levere” nogen i den sammenhæng, men vi blev ikke ramt hårdere, fordi vi var nye”, siger Villy Hovard Pedersen.

God modtagelse
Alt i alt gik fusionen godt, mener han, og de nytilkomne medarbejdere fra Arbejdsmarkedsstyrelsen blev godt modtaget i Undervisningsministeriet.

”Vi blev socialt positivt modtaget. Mange medarbejdere, som havde været vant til at arbejde sammen, blev spredt, men da opdelingen først var etableret, ophørte vores fællesskab egentlig. Der var stadig venskabelige kontakter på kryds og tværs, men vi samledes ikke mere som en stab. Det hele har ind imellem været svært at overskue for den enkelte, men de forskellige afdelingers kontorchefer har været meget opmærksomme på det særlige ansvar, de har haft overfor nye medarbejdere”, siger Villy Hovard Pedersen. 

Information forebygger myter
Ifølge Villy Hovard Pedersen hjalp mange medarbejdermøder inden fusionen med til, at der ikke opstod myter blandt de ansatte.

”Det kan ellers meget hurtigt ske, fordi medarbejderne selvfølgelig gør sig forestillinger om, hvordan tingene vil blive et nyt sted. Og gør man ikke meget ud af at informere igen og igen, giver man frit løb for disse forestillinger. Medarbejdernes behov for information kan ikke overvurderes i sådan en situation. Vi havde medarbejdermøder i kantinen mindst en gang om ugen - også når jeg ikke havde noget nyt at fortælle. I sådan en proces er det meget vigtigt at være synlig som leder, og jeg orienterede medarbejderne om alt, hvad der blev drøftet i sagen”, fortæller Villy Hovard Pedersen.

Vigtige pointer fra AMU-fusionen
Inden fusionen:

• Masser af medarbejdermøder. Ledelsen bør informere jævnligt, også selvom der ikke er nyt at fortælle     
• Arranger evt. et besøg på det nye sted, så du får konkrete billeder i stedet for egne forestillinger
• Lad en repræsentant for det nye sted komme og fortælle

Efter fusionen:

• Få hurtigt praktiske ting på plads. Visitkort, hjemmeside, e-mail og lønudbetaling skal fungere, før du kan føle dig til rette
• Få hurtigt gang i tværgående fagligt og socialt samarbejde. Det er med til at nedbryde skellet mellem ”dem” og ”os”
• Sørg for selv at være åben og nysgerrig. Vær ikke bange for at præsentere dig og blande dig
• Indstil dig på, at det tager ½-1 år, før du helt føler dig som en del af det nye sted