Indretning ændrer ikke folk
Direktør Wim Pullen fra centeret forklarer hovedårsagen sådan: 
”Det er svært at bruge bygninger og indretning til at ændre, hvordan folk arbejder”.

Overvej målet nøje
Derfor opfordrer han alle ledere, som skal i gang med forandringsprocesser at overveje præcis, hvad målet med forandringen er:  

• Ændre arbejdspladsen
• Ændre forretningsgangen
• Ændre virksomhedens kultur
• Ændre mennesker

På baggrund af sin gennemgang af undersøgelser og supplerende interviews sætter Wim Pullen spørgsmålstegn ved, om der reelt er penge at spare.

Nye arbejdsformer tager tid

Forskningen ved Center for People and Buildings viser, at succesen i omstillingsprocesser med New Office afhænger af om ændringerne bliver gennemført på den rigtige måde og ikke så meget om selve indholdet i omstillingen.
”Det ser ikke ud til, at det er i selve designet af forandringen, det går galt. Problemet ligger i, hvordan man gennemfører ændringen. Annoncerer man bare en forandring - uden at vise omsorg og følge op på problemerne. Eller bliver der taget højde for indvendinger og vanskeligheder undervejs”, siger Direktør Wim Pullen.

Og så handler det også om den menneskelige natur. Det ser ud til, at vi alle i første omgang foretrækker status quo. Forandringer opleves i første omgang ofte som en trussel.

Ender med at tænke hele organisationen ind
Alt i alt mener Wim Pullen dog, at det kan være en god ide for en organisation at ændre på indretningen af arbejdspladserne. Man starter med at tegne konkrete møbler og vægge - og ender med at skulle tænke hele organiseringen af arbejdet igennem. Det kan give gode resultater, hvis man tager højde for problemerne undervejs, mener han.

Han mener dog ikke, at det er en naturlov, at det lige netop skal være det nye kontor, som er på dagsordenen. Om ti år vil man sikkert gøre noget helt andet, tror han - uden at kunne definere nøjagtigt hvad.

Tvungen videndeling bliver til støj

Der er store forskelle på, hvordan medarbejdere opfatter snak i det åbne kontor. Nogle opfatter det positivt som udtryk for bedre kommunikation, mens andre opfatter den som støj. Wim Pullens undersøgelser viser, at forskellen ofte skyldes, at den ene gruppe har mulighed for at vælge det urolige storrum fra i perioder, f.eks, ved at arbejde hjemme eller være til møder ude i byen.

Den anden gruppe er mere eller mindre tvunget til at opholde sig i det åbne kontor hver dag og hele arbejdsdagen. De vil dog også vælge fællesskabet fra for eksempel ved at gå mere på toilettet eller fordi de bliver syge, viser undersøgelserne. Fordi de føler sig tvunget ind i fællesskabet, oplever de støjen som mere generende.

Selvmodsigende resultater
Wim Pullens forskere har blandt andet interviewet 400 ansatte på tre arbejdspladser i forbindelse med, at der var indført åbent kontor. Resultaterne var umiddelbart selvmodsigende:  

• 40 procent har problemer med støj og koncentration.
• 14 procent har problemer med indeklima og temperatur.
• 18 procent klager over IT.
• 7 procent klager over et upersonligt arbejdsmiljø.

Også mange positive erfaringer:

• 40 procent fremhæver bedre og mere kommunikation med kollegerne
• 26 procent, at der er kommet et smukt og inspirerende miljø
• 22 procent, at det er en fordel at have fleksible muligheder for at vælge arbejdssted.
• 20 procent glæder sig over mere gennemsigtighed og åbenhed.

Alt i alt viser de tre undersøgelser, at 73 procent foretrækker de nye, åbne kontorer, mens 27 procent gerne vil tilbage til de gamle kontorer igen. 66 procent opfatter den nye situation som bedre, 20 procent som det samme og 14 procent opfatter den nye situation som værre end tidligere. De tre projekter varierer - men tendensen er den samme.

Mulighed for at vælge støjen fra
"At nogle klager over støj, mens ligeså mange glæder sig over bedre kommunikation, kan ligne et paradoks. Men det afgørende viser sig at være, om de har mulighed for at vælge fællesskabet fra engang i mellem, f.eks. ved at arbejde hjemme, siger Wim Pullen.