Forside > Forandring > Processen > Projekter slår fejl > Pullens 9 råd

Wim Pullens 9 gode råd


Wim Pullen har undersøgt, hvad der normalt går galt og sammenfattet nogle gode råd:

  1. Definer målet meget klart. Hvad skal helt præcist ændres? 

  2. Begræns forventningerne uden at sænke ambitionsniveauet. Tag højde for undersøgelserne, som viser, hvor få projekter, der kommer helt hjem.

  3. Tal klart. Hvis I bruger symbolske vendinger, skal hver enkelt medarbejder selv gætte, hvad det konkret betyder i praksis.

  4. Sæt konkrete ting i gang – få gode råd fra nogle, som har været igennem det.

  5. Vær klar over, at projektet vil ændre sig undervejs. Men bliv på vejen mod målet.

  6. Skab mulighed for valg. Medarbejderne skal kunne bestemme noget undervejs og også bagefter have mulighed for at vælge til og fra, blandt andet på grund af støjproblemer.

  7. Tag fat på de skjulte dagsordener om status og magt, for eksempel. De skjulte dagsordener kan forhindre, at der reelt sker forandringer. For eksempel fordi kulturen betyder, at det ikke giver status at stille spørgsmål og samarbejde. Eller hvis stillerum reelt er chefens kontor, selv om man siger noget andet.

  8. Skab hurtige gevinster så medarbejderne kan se, at der sker noget positivt. Det kan for eksempel være at udnævne en slags bibliotekar, som organiserer de fælles papirer og rapporter på en let tilgængelig måde i det nye, fælles kontor.

  9. Start med et pilotprojekt, så man kan indhøste gratis erfaringer - start ikke med at købe møbler og flytte væggene.



Senest revideret den 14. september 2009