Arbejdsmiljø, uddannelse og meningsfulde deltidsjobs

Af journalist Søren Svith, Periskop
Da arbejdsmarkedsforsker Per H. Jensen fra Aalborg Universitet for nogle år siden i nogle måneder havde job på universitet i Umå, blev han på sit kontor mødt af en fysioterapeut, som skulle sikre, at hans arbejdsmiljø var i orden. Professoren fortæller historien for at illustrere en af årsagerne til, at svenskerne i gennemsnit holder halvandet år længere på arbejdsmarkedet end danskerne.

»Svenskerne tager arbejdsmiljøet langt mere alvorligt end danskerne, og det er medvirkende til, at de rent fysisk holder længere,» siger han.
Og fysisk nedslidning er ikke kun relevant at tale om i forhold til tunge jobs i fx hjemmeplejen. En ny undersøgelse fra Videnscenter for Arbejdsmiljø viser, at administrative medarbejdere lige så ofte døjer med ondt i nakke og ryg, som social- og sundhedsassistenter.

Trivsel er vigtig
Generelt er svenskernes sundhedstilstand også bedre end danskernes, så der er potentiale i sundhedsfremme, hvis vi skal holde medarbejderne længere ved skrivebordene. Det gælder også de psykiske helbred.

En ny medlemsundersøgelse fra HK viser, at 41% af de adspurgte på efterløn eller pension ville have ventet med at trække sig tilbage, hvis der havde være bedre trivsel på deres arbejdsplads.

»Vores ressourcer ændrer sig med alderen og derfor er det utrolig vigtigt, at arbejdspladsen løbende vurderer om der er balance mellem den ældre medarbejders ressourcer og de krav, der bliver stillet,« siger han.
Det er blandt andet evnen til at omstille sig til at være sociale, som bliver mindre hos mange ældre medarbejdere

Også efteruddannelse til seniorer
Efteruddannelse er et sted, hvor lederne kan sætte for at afbalancere krav og ressourcer hos seniormedarbejderne.

I Sverige har ældre medarbejdere vidtgående beskyttet mod afskedigelser via lovgivning. Det giver ifølge Per H. Hansen arbejdspladserne incitament til vedligeholde og udvikle de ældre medarbejderes produktivitet ved hjælp af livslang efteruddannelse.

»Ældre medarbejdere kan være afvisende over for kurser og for at lære nyt, men det er vigtigt, at de efteruddanner sig på linje med de øvrige medarbejderen, hvis de skal bliver ved med at have værdi for arbejdspladsen.
Og netop følelsen af at være værdifuld for arbejdspladsen er måske den vigtigste motivation for de ældre medarbejderen.
»Vi skal fortælle dem, at vi ikke kan undvære dem. Og det får de ikke at vide i dag,« siger Per H. Jensen.

Meningsfulde deltidsjob
Han peger også på, at arbejdspladserne har behov for at udforme meningsfulde deltidsjob til de ældre medarbejdere. Trods 25 års fokus på seniorordninger og fastholdelse fra staten og arbejdsgivernes side er indsatsen hidtil en fiasko.
»Resultatet af anstrengelserne er sørgeligt. Over halvdelen af arbejdspladserne har aldrig gjort noget aktivt for at fastholde seniorerne,« fortæller han.

Denne mangel på interesse afspejler sig også i, hvordan seniorerne opførere sig. Undersøgelser viser, at langt hovedparten af dem, der går på efterløn i dag, gerne ville have trukket sig tilbage gradvist med nedsat arbejdstid, men kun omkring hver tiende af dem gør det.

Tilbagetrækning i Norden
I aldersgruppen 60-64 år arbejder 37% i Danmark. I Sverige og Norge ligger tallet omkring 60 %. Ifølge Danmarks Statistik var 52% af de kontoransatte HK’ere over 60 år på efterløn i 3. Kvartal 2010.

Se også:
Per H. Jensen m.fl.: Seniorpraksis på danske arbejdspladser