Adfærd i storrummet

For nogle er det grænseoverskridende, at de højst må få 1½ reol. For andre er det et psykologisk problem at vænne sig til at dele ud af sin viden. Viden er jo magt, og så spekulerer nogle medarbejdere på, hvad de er værd, når alle andre har samme viden.

Det gælder også nogle mellemledere, som både skal vænne sig til en ny rolle og må opgive deres kontor med tre vinduesfag, som tidligere var et statussymbol. For deres medarbejdere kan det til gengæld være svært at vænne sig til at sidde med benene op og læse, når chefen er til stede.

Adfærdsregulering
På nogle arbejdspladser laver man deciderede kurser i at begå sig i storrummet, mens andre laver udførlige regler for, hvordan man skal gebærde sig. Mange af adfærdsreglerne har fokus på at undgå støj, som generer koncentrationen. Dilemmaet er, at adfærdsregler, som sikrer ro, også kan være med til at hindre den videndeling, som ofte er et af målene med at sidde i storrum.

EKSEMPLER
Erhvervs- og byggestyrelsen har lavet retningslinjer for kulturen i storrummet. For eksempel er det vigtigt, at telefoner ikke får lov til at ringe for længe og mobiltelefoner skal være lydløse. Derudover findes der på skrivebordene en ”forstyr-ikke”-knap, som den enkelte medarbejder kan aktivere. Det er en knap, der lyser rødt i 15 minutter som et signal til andre om, at man ikke vil forstyrres. En vigtig praksis i Erhvervs- og Byggestyrelsen er, at de enkelte områder selv debatterer og tager stilling til, hvilke retningslinjer, der skal gælde netop for dem.

Økonomistyrelsen har ingen regler i sine nye kontorer, men projektgruppen bag ombygningen har i stedet lavet en lille pjece, der anbefaler de forskellige områder at tage stilling til, hvordan man vil håndtere støjen i de forskellige storrum.
Indeklimaportalen: Tema om støj i storrumskontorer

Fokuspunkter 

• Debatter kulturen på de enkelte kontorer. 
• Pas på at skriftlige adfærdsregler ikke bliver for firkantede. 
• Overvej kurser i coaching og samarbejde - og måske endda oprydning.