Storrummet er en scene
Alle er med på en lytter, når vi taler med kollegaen, kunden eller konen i telefonen. De er også med på en kigger, når vi lægger benene på bordet eller læser avis. Derfor er der stor forskel på, hvordan vi opfører os og kommunikerer, alt efter om vi har eget kontor eller sidder i storrum.
Heidi Lund Hansen har i sin Ph.d-afhandling ’Spaces for learning and working’ set nærmere på kulturen i storrumskontorer, og på hvordan kulturen påvirker medarbejderne. Igennem et halvt år har hun ageret fluen på væggen og observeret medarbejdere og ledere i to mellemstore danske virksomheder.
I løbet af sine observationer blev det tydeligt for Heidi Lund Hansen, at medarbejderne var bevidste om, at de ser og bliver set, når de arbejder. I storrummene stod de til skue for kollegerne og deres dom, hvilket havde en afsmitning på, hvad medarbejderne sagde og gjorde offentligt på arbejdspladsen.
- Jeg skriver flere gange i min afhandling ’TAXA, TAXA, TAXA’. For det viste sig, at når jeg kørte i taxa med medarbejderne var der en større fortrolighed i, hvad de fortalte mig. En af medarbejderne sagde efterfølgende til mig: ”Det er også klart nok, for man føler sig mere sikker og fortrolig her i taxa’en med dig – her er ikke den der ”Big Brother-fornemmelse”, siger Heidi Lund Hansen.
Stagemanagement for kontorfolk
Et andet kulturelt træk, der kom frem under Heidi Lund Hansens observationer, var, hvad hun selv kalder for ’positionering’. Positionering tager udgangspunkt i overvågningen – at kollegerne kan høre ens telefonsamtale, gør at de også kan høre, om man taler ordentligt til kunderne i telefonen. Som en konsekvens af overvågningen har medarbejderne derfor også mulighed for at vise deres faglighed frem i det åbne kontor. Når kolleger overhører telefonsamtaler, sker der en positionering af en selv overfor kollegerne, uden at man måske er bevidst om det. Man får et billede af hvem, der er de seje, de kloge og de hjælpsomme.
- Hvis man hele tiden viser overskud, venlighed og tillid – også i telefonsamtalerne, bliver man opfattet i et positivt lys. Det betyder, at man bliver attraktiv over for kollegerne – og det er ofte godt givet ud, for næste gang en af kollegerne skal vælge nogle ud til et samarbejde i et projekt, vælger de dem, der signalerer gode samarbejdsevner og overskud. Så hvis du skal være med, hvor det sker, gælder det om at fremvise de værdier, som kollegerne tolker som udtryk for, at du er en god og dygtig kollega, der er fremme i skoene, siger Heidi Lund Hansen.
Med udgangspunkt i observationerne om positionering, introducerer hun begrebet ’stage management’, altså sceneledelse. Med ’stage management’ forstår Heidi Lund Hansen, at vi hver i sær i det åbne rum bliver ledere af vores eget arbejde, det åbne rum bliver så at sige vores egen scene: Vi bejler til vores kolleger, vi viser de værdier frem, som vi ved er i høj kurs, og de, der ikke er i høj kurs, bliver gemt til mødelokalet – eller taxaen.
Senest revideret den 17. oktober 2011