Forside > Storrumsguide > Lynguiden

Lynguiden


De vigtigste råd på vejen mod storrum.

Mål

Gør det lysende klart, hvorfor I vælger at lave storrum.

Arbejdet

Tag afsæt i, hvordan I arbejder og gerne vil arbejde. Den fysiske indretning skal passe til det, der skal foregå i rummene.

Rådgivere

Brug rådgiver, men husk at det er jer, der bestemmer. 

Fælde
Der skal mere end nye fysiske rammer til at sikre videndeling. Gå ikke i den fælde at tro, at åbne kontormiljøer er en forandringsagent eller problemknuser i sig selv.

Videndeling

Værdsæt videndeling og påvirk aktivt holdningerne, så individuelt arbejde foran computeren ikke er det eneste ”rigtige” arbejde.


Medarbejderne

Inddrag medarbejderne i processen og gør det klart og ærligt. Skab klare rammer for indflydelsen, og kommuniker løbende. Drop skindemokratiske manøvrer.


Indretning

Husk at I skal indrette en arbejdsplads for mennesker - ikke et udstillingslokale.


Teknologi

Tænk teknologien med fra starten og tænk i bærbare løsninger.


Rollemodel

Lederen er en rollemodel og kan bane vejen for nye vaner ved selv at gå forrest. For eksempel ved aktivt at bruge de nye rum.

Mellemledere

Vær opmærksom på, at overgangen til storrum også betyder nye roller og rammer for chefer og mellemledere.


Rum

Suppler storrummet med stillerum, projektrum, cafeområder og andre rum, som passer til forskellige typer arbejde. Overvej hjemmearbejdspladser.


Støj

Støjgener bliver mindre, hvis folk, der arbejder sammen, også sidder sammen.


Kultur

Vær opmærksom på, at kulturen på arbejdspladsen måske skal ændres, så den understøtter den nye måde at arbejde på.


Opfølgning

Og husk: Processen stopper ikke, når indflytning eller ombygning er overstået. Hold gryden i kog.




Senest revideret den 17. oktober 2011
Relaterede sider
 arbejdsmiljoweb.dk
Køb eller hent guiden
Storrumsguiden  

Hent eller bestil