En dag på kontoret

Mandag morgen i bussen på vej til arbejde, sidder Christian Petersen og tænker over hvordan den første dag på det nyindrettede kontor mon kommer til at blive. I månedsvis er det blevet diskuteret hvem der skal sidde på kontor sammen, og hvordan samarbejdet i de nyindrettede lokaler skal fungere. Der har været en del skepsis og snakken i krogene blandt hans kollegaer og han er også selv lidt usikker på, om det omfattende planlægningsarbejde har været besværet værd. Der er dog også noget i ham der er nysgerrig for at afprøve det splinternye koncept – Det er jo spændende hvis det kan fungere.

Bussen stopper og han går ind i bygningen. På vej op til det nye kontor tænker Christian på, hvordan det mon vil blive at sidde sammen med Sussie og Mark fra London kontoret. De sidste par år har der ikke været mange dage, hvor han ikke havde været i kontakt med en af dem på telefon eller mail.

Da Christian kommer op til sit kontor står der uden på døren: Christian Petersen, Sussie Watson og Mark Walberg. Han træder ind i lokalet og bliver overvældet af rummets størrelse. Han kender kontoret fra tidligere, men havde ikke tænkt på at samlingen af kontorerne ville fordoble rummets størrelse. Christian bliver mødt af et varmt ”Good morning!”. Det er Mark og Sussie fra London, som allerede er mødt på arbejde for en time siden - selvfølgelig.

Lokalet er helt lyst, og selvom det er vinter er solen nået et godt stykke op på himlen i London. De går alle tre rundt i flere minutter og betragter rummets detaljer. Loftet og gulvbrædderne er ens og fortsætter igennem rummet, ligesom vinduet, maleriet og bogreolen. Christian kigger lidt på indholdet af reolen og bemærker at den evalueringsrapport han udfærdigede sidste sommer står på den øverste hylde. Så var der måske alligevel nogen i London der havde læst den!

Så går arbejdsdagen i gang. I løbet af dagen sidder de og diskuterer det faglige stof og fordeler nogle hasteopgaver som skal sendes videre i huset. Christian tænker flere gange over hvor nemt det hele glider, nu hvor man bare kan stille et hurtigt spørgsmål til de arbejdsopgaver man sidder med.

De tre har fået til opgave at udarbejde en ny kampagne, og mens ideerne flyder igennem rummet grifler Mark en hurtig tegning ned på et stykke papir for at illustrere hvad han mener. Han giver tegningen videre til Christian gennem brevsprækken i skærmen. Nu hvor Christian står med tegningen i hånden får han pludselig et overblik over det koncept de er ved at udvikle. Han tilføjer et diagram i den ene side og sender tegningen tilbage til Mark. Tilfredse med ideudvekslingen arbejder de videre.

Bagefter går Christian ud i thekøkkenet for at få sig en kop kaffe. Her støder han ind i Bill som han kender fra sine utallige ture til London kontoret. Mens de står og taler, bemærker Christian at kaffekanden også er tom hos Bill. Han trykker på en knap på kaffemaskinen med bogstavet L, hvorefter maskinen i London begynder at brygge kaffe. De står begge og kigger på kaffemaskinen til den er færdig. ”Thank you Chris, that’s nice”. Med et smil om læben går Christian tilbage på kontoret. Han sætter sig ned ved sin plads og kigger over på Sussie og Mark, ”I have just made some coffee, if you want some?”.

Senere på dagen deltager Christian i et møde i konferencerummet med udviklingsafdelingen i New York. De får diskuteret en masse ting på plads og slutter af med at fordele nogle hasteopgaver. Inden de går bliver de enige om, at Christian og Patrick Marckesano fra New York, i fællesskab, skal gøre arbejdet færdigt. Christian går tilbage på kontoret og sender en arbejdsopgave videre til Mark, så han selv kan komme videre med opgaven sammen med Patrick.

Han tager nogle papirer under armen og går ind i et større kontor på den anden side af gangen, hvor han kan sidde og arbejde sammen med Patrick. Det slår ham pludselig, at når han får fri i eftermiddag, så har Patrick stadig 6 timer tilbage af sin normale arbejdsdag, så han behøver ikke arbejde over, for at de kan få opgaven færdig! Han taler lidt med Patrick om det, som er enig - det kan han sagtens nå.

På vej ud af døren stikker han hovedet ind til Anette som deler kontor med Niels, der i det sidste år har arbejdet meget hjemmefra. Christian startede i virksomheden samtidig med Niels og har flere gange i løbet af det sidste år savnet både den sociale og faglige kontakt med ham. Niels er et omvandrende leksikon i forhold til visse finansielle markeder, så hans viden har været savnet i den daglige gang på kontoret. De står og taler lidt sammen om, hvordan Niels oplever det at arbejde hjemmefra med de nye faciliteter. Han er meget tilfreds med at være en del af fællesskabet på arbejdspladsen igen og synes også at den første dag har været en god oplevelse.

De slutter af med at grine lidt af, at man gennem Niels vindue kan se hans græsplæne, som trænger til at blive slået. Mens Christian går ned mod bussen slår det ham, at han i løbet af dagen har fået nogle opgaver ud af verdenen som normalt ville have krævet meget længere tid. Der har været en god stemning på

kontoret og der er ikke nogen som har brokket sig over ”Om de mon dovner den derovre, siden rapporten ikke er færdig?” eller sagt ”Dem i London”. Det er nok fordi man bare har kunnet spørge hvordan arbejdet skred frem, og det har jo været tydeligt for enhver, at det ikke var dovenskab som holdt rapporten tilbage.

Det slår ham også, at det kan være, at det ikke bliver nødvendigt at rejse så meget til London og New York, nu hvor man kan arbejde sammen om opgaverne. Det kommer helt sikker til at glæde hans kone når han kommer hjem og fortæller det!