Konceptet

Fremtidens kontor: OnePlaces

Fremtidens kontor, OnePlaces, skabes gennem en installation på en af kontorets vægge. Installationen udgøres af en usynlig skærm, der går fra gulv til loft i væggens fulde størrelse. Denne skærm viser en fuldkommen realtime-gengivelse af et andet kontor. Denne gengivelse skal i lyd og billede være så fuldkommen, at rummet fortsætter og forbinder de to rum i ét samlet rum, heraf - OnePlaces.

Når kontoret først er etableret, forbliver det ét rum. Rummet vil være fuldstændigt integreret rumligt og arkitektonisk således, at materiale- og farvevalg er ens, og paneler, møbler og kunst fortsætter gennem rummet. Oplevelsen af rummet skal ikke være forskellig fra et eksisterende kontor i fremtidens virksomhed. Overgangen til den virtuelle del af rummet vil I princippet kun opleves som en kridtstreg der ikke må passeres.

Konceptet:

OnePlaces er kontoret, som lader medarbejdere mødes ansigt til ansigt for at arbejde sammen, uafhængigt af hvor i verden de befinder sig.

For at medarbejderne på fremtidens kontor vil acceptere denne virtuelle virkelighed, har vi tilknyttet en række præmisser for konceptet. Rummet skal være troværdigt i praktisk og fysisk forstand. Dette indebærer at kun ét rum må gengives, og at rummene altid gengiver hinanden samtidig. Løsningen skal være så driftsikker i billede og lyd, at man ikke stiller spørgsmålstegn ved den. Der må aldrig slukkes, eller skiftes billede. Kun fordi der ikke er nogle afvigelser fra dette, vil løsningen virke troværdig.

For at gøre den rumlige visuelle oplevelse af kontoret virkelighedstro, er det nødvendig at skabe en arkitektonisk sammenhæng mellem de to rum. Arkitektoniske elementer, som møbler og kunst i begge dele af rummet, er med til at fremhæve perspektivet og skabe en visuel videreførelse af rummet.

For at den virtuelle del af rummet bliver virkelighed for medarbejderen, skal han/hun kunne interagere fysisk på tværs af kridtstregen. Det skal være muligt at levere et papir gennem en brevsprække, eller brygge kaffe til kollegerne i den anden del af rummet. Kontoret er derved så fysisk troværdigt og har så få begrænsninger i forhold til nutidens kontor, at medarbejderen på kort tid vil tage løsningen til sig. Den virtuelle virkelighed vil forekomme mere umiddelbar og rigtig, end sandheden om at der bare er en skærm på en betonvæg.