Holdet bag Quest Invest
| Marie-Louise Flamand |
Psykologi, KU |
| Hans von Haffner |
Cand. Merc IB, CBS |
| Emil Steglich-Petersen |
Historie, KUA. |
| Mathilde Pedersen |
Psykologi, KU |
| Ina Sybille Hertz Karlsen |
By- og byg. ing. DTU |
”Quest Invest” om deres besvarelse
ved Marie-Louise Flamand (24), Psykologi, Københavns Universitet.
Hvad er de vigtigste budskaber i jeres besvarelse?
Danmark er et videnssamfund, og som virksomhed må man gøre alt for at få fat i de kloge hoveder. Virksomhederne skal være fleksible i forhold til medarbejderne. De skal investere i dem. I vores kontor er der stor fleksibilitet og mulighed for op- og nedjusteringer hele tiden.
Hvor og hvordan har I forsøgt at gøre op med traditionel tænkning?
Umiddelbart er vores traditionel tænkning. Vi var fem mennesker, der satte os ned med hver vores opfattelse og kompetencer. Det traditionelle hørte ret hurtigt op, og vi blev meget inspireret af oplæggene. Vi havde meget forskellig tilgang til det, og det var ikke lige nemt at blive enige. Men det var også det udfordrende, det gav synergi, fordi vi var så forskellige.
Hvilke krav vil medarbejderne stille til deres kontorarbejdsplads i fremtiden (om 5 – 10 år)?
Vi er individualister med individuelle krav, og de krav skal virksomheden imødekomme. For nogle vil kravet være et fedt kontor, for andre er det fede opgaver, der trækker, mens det for helt andre er muligheden for at kunne sejle jorden rundt, der tiltrækker dem. Folk vil stille krav efter deres behov, og lønnen bliver mere sekundær i forhold til i dag. Et job vil være en del af éns identitet, og arbejds- og privatliv vil smelte mere sammen.
Kan I noget som studerende, som de etablerede arkitekter, planlæggere og teknologiansvarlige ikke kan eller har svært ved?
Både og. Vores viden og ideer kan bruges, fordi vi ser med nye øjne på mange ting uden forbehold. Vi havde ikke den store indsigt og erfaring, men NCC inspirerede os, og vi tog deres erfaring og satte vores eget perspektiv på det. I det hele taget er udveksling af ideer mellem forskellige studerende meget givende, fordi vi kommer fra hver vores kultur. Det kombinerer vi med erfaring og folk, der ved noget.
Senest revideret den 17. oktober 2011